Dyveke Bredsdorff

 

“Min praksis bearbejder vores oplevelse og væren som mennesker i den verden, vi lever i. Værkerne indeholder ofte en dobbelthed, hvor kroppens mest intime dele som eksempelvis øjenvipper og hår sættes ind i store landskaber af himmel, hav og smeltende isbjerge. Denne dobbelthed tillader beskueren at føle sig selv, sin sorg, vrede og håb i og for planetens klimaforandringer."

 
 
 

 
 

CYANOTOPI

Kast dig ud i den historiske printteknik cyanotopi med kunstner Dyveke Bredsdorff, hvor du over 4 timer både kommer tæt på hendes praksis og får solen til at male dit motiv frem.

Dyveke Bredsdorff har de seneste år specialiseret sig i arbejdet med cyanotopi, en historisk printteknik fra 1800-tallet, der fremmaner motiver ved hjælp af lys. De blå, skrøbelige og uperfekte motiver har en nærværende lethed over sig, som hun flere gange har brugt til at formidle narrativer, stemninger og ikoner om blandt andet lesbisk kærlighed, minoriteter, identitet og repræsentation.

Henover 4 timer vil Dyveke Bredsdorff sammen med deltagerne afprøve de teknikker, der skaber de karakteristiske blå billeder ved hjælp af dagslys, fotosensitivt papir samt motiver, der skildrer en personlig historie: deltagerne skal nemlig medbringe 3 mindre genstande, der har særlig betydning for dem.

På dagen vil deltagerne arbejde i et mørklagt rum og i dagslys for at skabe blå billeder på papir ud fra de medbragte motiver. Det kan være et blad eller en blomst fra din lokale park, genstande fra dit hjem eller noget helt tredje. Ofte vil det fungere godt, at genstandende er delvist transparente, så lyset kan slippe igennem nogle steder.

Pris: fra 6000kr.

  • Fra 6000kr. eksklusiv materialer og kørselstillæg.

  • Det kan foregå alle steder - det skal dog være muligt at tilgå et lokale, der kan mørklægges i forhold til arbejdet med cyanotopi.

  • Denne Art Crafting henvender sig til alle aldre. Formatet tilrettelægges forskelligt afhængigt af, om det er målrettet børn eller voksne.

    Denne Art Crafting er velegnet til grupper på mellem 6-25 personer.

  • Et objekt, der har en personlig historie for dig. Det er ideelt med semitransparente objekter, da det skaber flere skygger og mere liv i trykket.

Udstilling: Strangers // Foto Matteo Cantarella

Foto: SKITSE


VI SKABER MINDER

Vil du gerne forevige livets højdepunkter på en æstetisk og mindeværdig måde? Kunstner Dyveke Bredsdorff skaber unikke cyanotopi-portrætter, hvor hun med sollyset indfanger mennesker, livsbegivenheder og særlige objekter som bryllupsbuketter og barndomslegetøj.

Det er en både social, spændende, legende og levende oplevelse, når Dyveke Bredsdorff besøger dig, dit bryllup eller dit barndomshjem for at skabe smukke afbildninger af ting, oplevelser eller personer, der har en særlig betydning for dig. Det kan være, at du gerne vil give bryllupsparret en både rørende, smuk og samlende oplevelse, der får gæsterne op af stolene. Det kan også være et unikt portræt af familiens kæledyr eller cyanotypier med objekter, der har tilhørt et afgået og savnet familiemedlem. Vi skaber minder handler om at forlænge, forevige og fortolke det, vi holder af.

Cyanotapierne tager fra 15 minutter til 3 timer at lave afhængigt af, om det er mennesker, stemninger eller objekter, der skal foreviges. Du vil efter udførslen modtage anbefalinger til indramning af værket samt et autencitetsbevis for det færdige værk, som du modtager, når det er fremkaldt.

Pris: fra 6000kr.

  • Fra 6000kr. afhængigt af motivets kompleksitet. Prisen er uden eventuelt kørselstillæg.

  • Et sted, du vælger.

  • Kunsteventet er særligt egnet til mindeværedige øjeblikke, som bryllupper, fødselsdage eller som en gave.

    Fra 1 deltager til 30.

  • Deltagerne skal selv medbringe de objekter, de eventuelt vil skabe minder med.

CYANOTOPI DYVEKE BREDSDORFF ARTBOOKING

 

dyveke bredsdorff

Dyveke Bredsdorff (f. 1989) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og fra Slade School of Fine Art in London i 2018. Hun arbejder med forskellige medier, herunder tekst, lyd, performance, fotografi, film og skulptur. I sin praksis undersøger hun blandt andet forholdet mellem følelser og offentlige udtryk, queer-feminisme og identitet.

I de senere år har hun særligt arbejdet med cyanotopi som både tekstilværker og film, der kredser om repræsentation, lesbiske følelser og begær.

VÆRKER & PRAKSIS
www.dyveke.nu
www.instagram.com/dyvekebredsdorff/

 

KONTAKT & BOOK KUNSTNEREN

Udfyld formularen og kom direkte i kontakt med kunstneren

Forrige
Forrige

Luise Noora Sejersen

Næste
Næste

Siska Katrine Jørgensen